Midtnet Kina-programmet

Selve Midtnet Kina-programmet består af to dele/aktiviteter:

1: Uddeling af midler til innovative og eksportivrige virksomheder, som har en god idé til en løsning eller et produkt til det kinesiske marked (ERST-aktivitet). Følgende aktiviteter kan få støtte:
–  Testfase(r), hvor konceptet testes/afprøves blandt en relevant målgruppe (fx brugere, kunder, medarbejdere) og/eller dueligheds-/sikkerhedstest
– Udviklingsfase(r) med henblik på at udvikle første koncept for nye produkter eller løsninger.Puljen er pt. ved at være opbrugt (se ansøgningsformalia længere nede). På livsstilsområdet er virksomhederne Aida og Nordic Creative Leadership v. Houe Consult bevilget støtte til hvert deres projekt.

2: Formidlings og eventaktiviteter inden for de respektive områder (REM-aktiviteter). Således har LD Cluster gennemført en videncamp i samarbejde med de andre konsortiepartnere samt udgive en online-guide af kinaeksperten Jacob Johansen om eksportmulighederne inden for de kreative erhverv, IKT og turisme i Kina.

Læs guiden her

 

 

Mere om formidlingsaktiviteterne

D. 4 oktober 2017 afholdes en videnscamp for danske og kinesiske studerende i Aarhus, hvor 5 virksomheder med hver deres udfordring på det kinesiske marked samt en række eksperter deltager. To lektorer fra VIA Design i Viborg faciliterer dagen ud fra en designtænknings-metode.

Se video fra dagen her
Se invitationen til studerende inkl tilmelding og program for dagen og de deltagende virksomheder her

Senere samme uge d. 6 oktober afholdes et seminar på Lifestyle & Design Cluster i samarbejde med Dansk Mode & Textil, hvor en række virksomheder og eksperter fortæller om deres erfaringer og deler viden om eksportmuligheder og do and don’ts på det kinesiske marked. Blandet talerne er kinaekspert Jacob Johansen, der har udformet en onlineguide om eksportmulighederne inden for de kreative erhverv, IKT og turisme

Læs guiden her

Midtnet Kina-programnet og konsortiet

Gennem Midtnet Kina programmet støttes innovationssamarbejder med henholdsvis tre små og mellemstore virksomheder og en vidensinstitution. Innovationssamarbejderne skal ligge inden for følgende fire områder: Kreative erhverv, IKT og turisme (der varetages af LD Cluster), fødevarer, energi og miljø samt avanceret produktion og industri.

Midtnet Kina-programmet gennemføres af et konsortium bestående af Agro Business Park som overordnet projektleder, Lifestyle & Design Cluster, Innovationsnetværket for Produktion (Inno-Pro) samt Væksthus Midtjylland. Lifestyle & Design Cluster har ansvaret for Kreative erhverv, IKT og Turisme.

Jesper Rasch
Projektleder, internationalisering
Mobil: 5092 5094
jesper@ldcluster.com
LinkedIn

Fra 1. januar 2017 kan man søge op til 400.000 kroner i støtte til sit udviklingsprojekt inden for fire indsatsområder. Hovedfokus er på virksomheder fra Region Midtjylland, men virksomheder i hhv. Region Nordjylland og Region Syddanmark kan også ansøge. Midlerne vil blive bevilget løbende med evalueringsrunder ca. en gang om måneden, indtil alle 4,3 millioner kroner er delt ud.

Programmet kan støtte 50% af omkostningerne til et udviklingsprojekt – også kaldet innovationssamarbejde – som ligger indenfor de fire indsatsområder og de to aktiviteter. Det vil sige, at hvis totalbudgettet for et innovationssamarbejde er på 800.000, kan programmet dække op til halvdelen. Resten er egenfinansiering fra de deltagende virksomheder.

For at få støtte skal man kunne sandsynliggøre, at der er et potentielt marked for ens produkt eller løsning i Kina via relevante markedsrapporter eller lignende. Dette kan man få hjælp til via Midtnet Kina programmet, hvis man ikke i forvejen ligger inde med den type dokumentation.

Evalueringskriterier

  1. Har ansøgerne bag ideen det rette drive, kompetencer og organisatoriske set up til at gennemføre projektet og leve op til de administrative krav? Har de et godt netværk at trække på?
  2. Er der tale om ny viden eller ny teknologi? Er der tale om aktiviteter, som på grundlag af ny viden udvikler nye muligheder, der ved udnyttelse skaber en merværdi?
  3. Ligger projektet indenfor et af de fire indsatsområder? I hvor høj grad bearbejder projektet en aktuel problemstilling inden for de relevante erhverv i Kina?
  4. Er der et potentielt marked for aktiviteterne i Kina? Adresserer ideen et kinesisk markedsbehov? Er det muligt at positionere sig i markedet i forhold til eksisterende og fremtidige konkurrenter?
  5. Er idéen realiserbar i henhold til såvel tekniske som økonomiske aspekter inden for rimelig tid?
  6. Er planen for produktet/løsningen efter projektets afslutning realistisk? I hvor høj grad er det sandsynligt at planen kan føres ud i livet efterfølgende med det organisatoriske set up?

Ansøgningsskemaet finder du her

Ansøgningsskemaet skal sendes pr. mail til Louise Krogh Johnson, lkj@agropark.dk og Jesper Rasch, jesper@ldcluster.com. Mailen skal mærkes ”Midtnet Kina ansøgning” i emnefeltet.

Informationsmøde

D.17.01.2017 afholdt Lifestyle & Design Cluster, Business By Design, Headstart Fashion og The Architecture Project et informationsmøde om eksportmuligheder på det kinesiske marked og muligheder for innovationsmidler til projekter gennem Midtnet Kina-programmet.

På mødet fortalte virksomheder, der arbejder inden for design, arkitektur og mode, om deres erfaringer med det kinesiske marked, ligesom der blev fortalt om rammerne for at opnå støtte gennem Midtnet Kina-innovationspuljen.

Se præsentationerne fra informationsmødet i mappen herunder (præsentationer d.17.01.2017)

Se invitationen med programmet her
Ansøgningsskema
Download en kort flyer om Midtnet Kina her

 

den-europaeiske-fond-for-regionaludvikling Logo  Region Midt logo

KONTAKT OS

Afdeling i Jylland
Birk Centerpark 38
7400 Herning
Tlf.: +45 9616 6200
E-mail: info@ldcluster.com
> Find vej
Afdeling i København
BLOXHUB
Frederiksholms Kanal 30 A5, 1. sal
1220 København K
Tlf.:+45 9616 6200
E-mail: info@ldcluster.com
Find vej
Lifestyle & Design Cluster
Lifestyle & design cluster is supported by: