Scenery Of Bangkok In Benjakiti Park, Thailand.

Eftermiddagsmøde om vækstmuligheder i Thailand

Mange danskere tænker på Thailand som værende et ferieparadis, men Thailand kan meget mere end dét.

Det asiatiske land er nemlig kommet på radaren hos livsstilsbranchen som et oplagt vækstmarked. Med god grund, da Thailand er begejstrede for de skandinaviske designtraditioner.

Af samme årsag arrangerer Lifestyle & Design Cluster i samarbejde med Udenrigsministeriet et eftermiddagsmøde, hvor modebrandet Tiger of Swedens direktør for Omni-channel, Pia Ayouty, lægger vejen forbi.

Pia Ayouty har en imponerende karriere bag sig, hvor hun blandt andet har været general manager hos CMG Apparel i Bangkok. Her var hun ansvarshavende i forhold til brands som Ralph Lauren, Versace, Roberto Cavalli, Calvin Klein etc.

Fortiden tæller også beskæftigelser hos Polo Ralph Lauren, Blossom Mother & Child, SAND, Celine og Magasin du Nord, så det er en kvinde med indgående kendskab til både livsstilsbranchen og Thailand, der den 11. oktober deler ud af sine erfaringer. Hendes oplæg vil primært være centreret omkring danske brands og disses muligheder på et marked i vækst.

Hun suppleres af Peter Sand, der er Head of commercial department i Thailand for Udenrigsministeriet. Han vil præsentere baggrundsviden om Thailand som marked og redegøre for, hvorfor danske og nordiske livsstilsvirksomheder kan finde et nyt, blomstrende salgsmarked i Thailand.

Vi slutter af med spørgsmål til dagens eksperter og selvfølgelig en opdatering på Lifestyle & Design Clusters kommende studietur til Thailand.

Du kan se programmet LIGE HER

Er du interesseret, men forhindret i at være fysisk til stede? Så livestreamer vi fra mødet på vores Facebook-side. “Like” os, så får du automatisk besked, når vi sender!

KONTAKT OS

Afdeling i Jylland
Birk Centerpark 38
7400 Herning
Tlf.: +45 9616 6200
E-mail: info@ldcluster.com
> Find vej
Afdeling i København
BLOXHUB
Frederiksholms Kanal 30 A5, 1. sal
1220 København K
Tlf.:+45 9616 6200
E-mail: info@ldcluster.com
Find vej
Lifestyle & Design Cluster
Lifestyle & design cluster is supported by: